”At rejse er at leve” (HC Andersen)

Klinikken tilbyder både rejsemedicinsk konsultation og vaccination udover de vacciner som er indeholdt i det nationale vaccinationsprogram. Alt som ligger udover den offentlige sygesikring er dog privatbehandling og indeholder derfor egenbetaling for de enkelte ydelser.

Rejsemedicinsk konsultation koster 500 kr. inkl. moms.

Malaria konsultation koster 250 kr. inkl. moms. (Malaria konsultation er indeholdt i Rejsemedicinsk konsultation)

 

Rabat på rejsemedicinsk konsultation

Alle rabatordninger skal oplyses inden betaling. Vi gør opmærksom på, at rabatter ikke kan anvendes med tilbagevirkende kraft.

Studierabat: 

Ved fremvisning af gyldigt studiekort gives 20% rabat på Rejsemedicinsk konsultation. Der gives ikke studierabat på selve vaccinationerne.

Familierabat: 

Rejsemedicinske konsultation til familier betales for max 2 medlemmer af husstanden, dvs. totalt 1.000 kr.

Malaria konsultation til familier betales for max 2 medlemmer af husstanden, dvs. totalt 500 kr.


Sådan gør du

Bestil en rejsemedicinsk konsultation ved enten Britt eller Diana, som begge har ekstrauddannelse og kurser i vacciner.

Book gerne den rejsemedicinske konsultation i god tid, da man nogle gange skal have flere vacciner som ikke kan gives sammen og da vi skal være sikre på at have vaccinen i klinikken.

Selve den rejsemedicinske konsultation foregår på telefon (ved behov evt video), så alt kan klares hjemmefra eller i en pause på arbejdet. Herefter udarbejder vi et skriftligt oplæg til, hvilke vacciner som vi, på baggrund af tidligere vaccinationer og rejsemål samt rejsetype vil anbefale dig/Jer. Dette dokument, som vi fremsender efter den rejsemedicinske konsultation, indeholder også en oversigt over priser på de enkelte vacciner. Herefter kan I takker ja eller nej til tilbuddet om vaccination eller dele heraf. I booker herefter selv tid til evt. vaccination i klinikken.

Vaccinerne afregnes ved selve vaccinationen.

Alle vacciner haves og udleveres som udgangspunkt fra klinikken.


Vacciner ud over det nationale vaccinationsprogram. Obs det afhænger af om du er syg eller over 65 år eller ej. 

Vi vaccinerer også dem som måtte ønske vaccination mod f.eks. helvedesild eller for ekstra beskyttelse mod pneumokokker, TBE etc.

Obs hvis du er over 65 år eller kronisk syg (f.eks. rygerlunger (KOL) eller diabetes mm), er du ofte berettiget til tilskud til vacciner så er der INGEN egenbetaling på vaccinekonsultation og vaccinen skal fortsat hentes på apotek og blot medbringes til injektion her i klinikken.

Se vaccinepriser nedenfor

Vaccine Pris DKK Antal doser Beskyttelse
Chikungunya 1550 x1 Ukendt
Covid-19 (Ikke tilgængelig) – – –
Centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE) 600 (pakke 1700) x3 Revaccination (enkelt stik) 3 (5) år
Denguefeber 2500 x2 Ukendt
Difteri-Stivkrampe 350 x1 10 år
Gul feber 700 x1 Livslang
Helvedesild* 3500 x2 Ukendt
Hepatitis A 650 (barn 525) x2 25-40 år
Hepatitis A+B 850 x3 Hep. A 40 år – Hep. B livslang
Hepatitis B* 550 (barn 450) x3 Livslang
Humant papilloma-virus (HPV)* 1600 (pakke 4500) x2-3 Ukendt, men adskillige år
Influenza (kun i sæson) – Årligt 6 – 12 måneder
Japansk Hjernebetændelse 1300 x2-3 2 år ved 2 doser
Kolera (drikkevaccine) Pris for 2 doser: 875 x2 2 år
Lungebetændelse
(Pneumokok) Voksne*
– x1 Ukendt
Meningitis (ACWY) 775 x1 5-10 år
Meningitis B – x2 Ukendt, evt. booster
Polio 350 x1 Livslang
Respiratorisk Syncytialvirus (RSV)* 1900 x1 Ukendt
Rabies 1000 x2 Livslang
Skoldkoppevaccine (variacella)* 950 (pakke 1750) x2 Ukendt, men adskillige år
Tyfus (kapsel/injektion) 500 /550 x1 3 år
Rotavirus (drikkevaccine)* 1500 x2 Ukendt

*Vacciner som ikke skal betale for vejledning, da det ikke er på rejsemedicinsk indikation.

** Ved evt medbragte rejsevacciner betales et stikkegebyr på 250 DKK


Er du aktivt medlem af Sygeforsikring ’danmark’?

Alle aktive medlemmer i gruppe 1, 2 og 5, modtager 50% i tilskud til vaccination.

Med virkning fra 2026 kan børn og unge mellem 0 og 25 år nu modtage 75% i tilskud til vaccination ved aktivt medlemskab af Sygeforsikringens ’danmark’ gruppe 1,2 & 5.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på at Sygeforsikringen ’danmark’ løbende fastsætter og regulerer deres tilskud til forskellige behandlingsformer, herunder også vaccination. De til enhver tid aktuelle tilskud kan ses på Sygeforsikringen ’danmark’s takstblad, som kan ses her.

OBS du skal selv indberette fakturaen til sygeforsikring ’danmark’ for vaccination.